Vi var på tur med 7. klasse. Vi var afsted i en uge og boede på et vandrehjem i Sønderjylland. Det var en god, men også trist tur. Nogle af børnene i klassen har meget dårlige forhold derhjemme, og én af drengene er meget voldelig.
5 dage på tur
Turen varede i 5 dage, og vi havde tilrettelagt den som en tematur. Temaet var Hærvejen, og vi udforskede både historien og biologien langs den. Børnene lærte mange ting. Og vi hyggede os, også med børnene.
Bortset fra en enkelt aften, hvor vi havde festet. Børnene havde fået lov til at danse og være længere oppe. Men en af drengene blev aggressiv. Jeg ved ikke helt hvorfor, men lige pludselig slog han min kollega med en skovl, han havde fundet. Det var ikke spor sjovt, og det ødelagde aftenen for alle de andre børn – og os. Jeg måtte tage på skadestuen med min kollega. Vores anden kollega måtte blive tilbage og sørge for, at ungerne faldt til ro og kom i seng. Den aggressive dreng måtte vi sende hjem dagen efter. Han var fuldstændigt hysterisk.
Voldsom hovedpine
Min kollega fik forbundet sine sår, men klagede meget over voldsom hovedpine. Lægerne på skadestuen mente, at han burde politianmelde episoden. Men det ville min kollega ikke. Han mente ikke, at han ville udhænge drengen, selvom alle ved, at han kan være voldelig.
Vi kom tilbage ti København fredag aften. Min kollega havde stadig ondt i hovedet.
Han tog ind til sin egen læge, som fik ham undersøgt nøje. Det viste sig, at han havde fået en meget slem hjernerystelse, og han måtte sygemelde sig i nogle uger.
Brug for en advokat
På skolen var der mange diskussioner. Burde episoden ikke anmeldes til politiet? Har vores kollega ikke krav på offererstatning? Vil det sætte drengen i en dårlig situation, hvis vi anmelder hændelsen? Er der nogen, der kender en god advokat i København, som kan rådgive i sådan et tilfælde? Har vi nogen bekendte fra andre skoler, som har oplevet noget lignende, og hvad gjorde de?
Diskussionerne var mange og hede. Nogle mente, at vi burde anmelde hændelsen, og at vi ikke skulle tage hensyn til drengen og hans familie. Hvad ville vi have gjort, hvis slaget havde været endnu voldsommere? Andre mente, at vi ikke burde blande os i det. Det må være en sag for skolens administration at håndtere det i samarbejde med vores kollega. Ja, meningerne var delte.
Vores kollega kom på besøg på skolen efter 3 uger. Han fortalte os, at han er angst, og har valgt at sige sin stilling op. Han mener ikke, at han kan undervise mere. Han fortalte også, at han vil søge om offererstatning (se her). Hans kone, som er selvstændig tjener nok til, at de kan leve i et stykke tid uden, at han også har en indkomst. Hun har også fundet et par gode advokater her i København, som har indvilget i at køre en erstatningssag.
Han kunne ikke helt sige, om det vil blive en sag mod skolen eller eleven. Det er noget, som en af advokaterne kigger nærmere på lige nu.
Vi blev naturligvis kede af, at vi skal miste en god kollega.
