Sensommeren er over os. Vi har haft ferie i 3 uger, i juli og august. Egentlig havde vi bare tænkt os at blive hjemme og hygge. Hygge om haven, boligen, børnene og hinanden. Og det har vi da også gjort.
Det har været dejligt. Men da min mor inviterede vores to børn til at komme og besøge sig i en weekend ovre i Jylland for at blive endnu mere forkælet, tænkte min mand og jeg, at vi havde en chance for at tage en lille miniferie – bare os to.
Afsted til Berlin
Vi begyndte derfor, et par dage inden vi kørte ungerne til Jylland at lede efter flybilletter til Berlin. Det var lidt af en labyrint for os at få logistikken til at gå op. Vi fandt faktisk nogle billige flybilletter med afgang om eftermiddagen.
Ikke for sent, så vores ankomst i Berlin ville være for sent om aftenen – og heller ikke for tidligt, så vi kunne nå at køre børnene til Aarhus, uden at de skulle alt for tidligt op. Det var perfekt. Det samme gjaldt også for flybilletterne hjem. En tidlig afgang med ankomst i Aarhus lidt sent på formiddagen, så vi kunne køre hjem til København i ro og mag i løbet af eftermiddagen.
Ungerne var glade. De elsker deres mormor. Hun forkæler dem med alle de ting, som jeg normalt forbyder dem. De skal ikke spise slik og drikke cola. Men det er mormors privilegie, at hun får lov til at forkæle dem.
Vi var glade for at få en weekend i Berlin sammen. Vi holder meget af den by, og vi fandt da også et hyggeligt, lille sted, hvor vi overnattede. Vi gik lange ture, kom på nogle museer og fik talt om alle de ting, som vi aldrig når at tale om, fordi vores hverdag er meget travl.