ADHD hjælp

Livet kan være noget af en balancegang for de fleste voksne. Oplever du, at du konstant er sent på den, uorganiseret, glemsom og overvældet af det, du skal tage dig af, kan du have ADHD. ADHD rammer mange voksne og kan have en bred vifte af frustrerende symptomer, der kan påvirke alt lige fra dine forhold, dit familieliv til din karriere. Men der er hjælp at hente – og at finde ud af mere om ADHD er det første skridt. Når du forstår udfordringerne, kan du lære at kompensere for de områder, hvor du står svagere og udnytte dine styrker. Der er eksperter indenfor dette, der kan give dig psykologhjælp og få dig på den rette vej.

 

ADHD rammer ofte børn, og hvis du er diagnosticeret som barn med ADHD, er der en stor risiko for, at du tager nogle af symptomerne med dig som voksen. Men selv om du aldrig er blevet diagnosticeret med ADHD som barn, betyder det ikke, at du ikke kan være ramt som voksen.

 

ADHD blev tidligere ikke genkendt som en lidelse, som det gør i dag, fordi man ganske enkelt ikke havde så meget fokus og viden om det. Elever, der ikke kunne koncentrere sig os så videre, blev bare set som uromagere, drømmere eller dårlige elever.

 

Nu er der så meget viden, at der er hjælp at hente via uddannelse, støtte, psykologhjælp og lidt kreativitet, så du kan lære at kontrollere symptomerne og måske få vendt nogle af dine svagheder til styrker. Det er aldrig for sent at få hjælp.

 

ADHD hos voksne udmønter sig anderledes, end det gør hos børn. Her er et par områder, hvor voksne med ADHD tit har vanskeligheder:

 

  • Det er vanskeligt at holde koncentration – du hopper fra aktivitet til aktivitet.
  • Du ”forsvinder” midt i en samtale.
  • Du har vanskeligt ved at prioritere opgaver og din tid.
  • Du har en tendens til at udsætte alting.
  • Du er altid sent på den.
  • Du har svært ved at starte og afslutte opgaver.
  • Du glemmer aftaler og deadlines.
  • Du afbryder andre midt i en samtale.
  • Du har svært ved at sidde stille – fx under et langt møde.
  • Du bliver let stresset.
  • Du har svært ved at fastholde motivation.
  • Du er irriteret og har humørsvingninger.
  • Du er sensitiv til kritik.
  • Du har lavt selvværd.
  • Du er rastløs.
  • Du keder dig let.
  • Du gør mange ting på en gang.
Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *